Første gang jeg talte med Ellen, oplevede hun, at der var en ekstrem ”larm” i hoved og krop. Hun ønskede sig balance i ungdomslivet – fri af angst.
Angst og ubalance!
Ellen fortalte mig, at hun nogle gange havde oplevet at have angst-lignende anfald. Desuden havde hun igennem en periode haft fysiske symptomer som uro, træthed, hårtab – og følelsesmæssigt nagede tvivlen, tilliden til og ikke mindst troen på sig selv.
Vi fik skabt et trygt rum, hvor Ellen åbent og ærligt kunne dele dét, der lå hende på sinde. I løbet af de 7 samtaler, forløbet varede, fik Ellen værktøjer til ikke at falde ind i ”den onde spiral”, som hun selv beskrev dét at lade sig forføre af bekymringer og forestillinger om ting, der kunne ske.
Hun blev meget bevidst om, at hendes angst-anfald blev trigget – og at kroppen reagerede med alverdens symptomer – når hun kom til at give for megen opmærksomhed til særligt ”udvalgte” tanker. Ellen øvede sig fra gang til gang og lærte at:
- Bruge et minimum af tid på sine trigger-tanker
- Flytte sin opmærksomhed ud i virkeligheden, fremfor at være for optaget inde i sig selv
- Slippe trangen til at ”tjekke” efter, hvordan hendes tilstand var, og om hun havde symptomer
- Finde løsninger og træffe valg baseret på egne behov og ønsker
Balance i ungdomslivet – fri af angst
I takt med at de nye vaner kom ind under huden, blegnede Ellens symptomer, og hun fik mere overskud. Den positive spiral var skabt. Det fik stor betydning i hverdagen, hvor Ellen nu kunne prioritere dét, der havde værdi – både de nære relationer og sit eget gode selskab. Ellen kom styrket gennem sit forløb. Og med større tro på og tillid til sig selv, evnede hun at træffe valg, der var sande for hende.
Selv skriver Ellen om sin udviklingsrejse: ”Jeg mærker en ro og en tilfredshed. En taknemmelighed for hvad jeg har, og hvem jeg er. Jeg vil fortsat huske at øve mig på de værktøjer, Henriette har givet mig. Jeg er så taknemmelig for mit forløb hos hende” …
Fortællingen handler om en pige på 21 år, kaldet ”Ellen”.
Hun gik i individuelt coachingforløb – læs mere – hos Coachingzonen i 2021/2022.
Hun havde i alt 7 samtaler, hhv. på telefon og ansigt til ansigt.