Happiness is not a destination,
it's a way of life

Endeløse bekymringer løser ikke problemet, men kan skabe et nyt!

Endeløse bekymringer løser ikke problemet, men kan skabe et nyt!

Bekymringerne kører i mit hoved non stop! Det er en klassisk kommentar fra kvinder, som starter i forløb hos mig. Kvinder, der er bekymrede over manglende energi og glæde – og som oplever et kæmpe pres og en magtesløshed overfor virkeligheden med et familiemedlem, der fx har en kronisk sygdom, psykisk diagnose, mistrives eller på anden måde er belastet.

Rigtigt mange mennesker har det på den måde. Tankerne kører dag og nat. Det er svært at finde ro og sove om natten. Overskud og humør er påvirket. Og presset føles enormt. Uden bagkant. Som kviksand, der holder en fanget…

Som forældre er der meget, man kan gruble over og bekymre sig om. Hvorfor skete det? Kunne jeg have gjort noget anderledes? Hvad nu hvis, hvis mit kære familiemedlem får det værre? Bliver det nogensinde bedre? Og hvad med mig – kan jeg holde til det her?

Der kan være flere årsager til, at vi grubler eller bekymrer os. Det kan være, at vi tror, at det er nødvendigt – som en del af det at udvise omsorg og empati. Eller at det nytter noget. At der er en gevinst ved at dvæle ved særlige tanker. Endelig kan det være, at vi tror, at det er tankerne, der styrer os. At vi skal gå ind i dem, når de dukker op.

Sagen er bare, at den slags overbevisninger fanger dig og holder dig fast i en slags bekymringscentrifuge, der kan køre derudaf i én uendelighed – i minutter, timer, dage, uger eller måske månedsvis. Dét stjæler en bunke tid og energi – uden at føre nogen vegne hen. Du bliver fanget i kviksandet…

Nu har du ikke længere kun det oprindelige problem at slås med.
Nu har du et nyt problem, der vokser sig større og større; nemlig dine tids- og energirøvende bekymringer om problemet.

Hør her! De endeløse bekymringer nytter ingenting! De bidrager hverken til mere tid, overskud, svar eller løsninger. Men over tid til fysiske og psykiske symptomer, ringere livskvalitet – og mindre overskud til at være nærværende, tolerant og robust til at håndtere virkeligheden, som pårørende til et familiemedlem, der har det svært.

Jeg tænker, at det er det modsatte, du ønsker.

Det er naturligt, at du er bekymret, når en, der står dig nært, har det svært i livet. Hvem ville ikke være det?

Men det store spørgsmål er hvor megen opmærksomhed, du giver bekymringen – og hvor længe du lader den fylde i din bevidsthed. I al den tid du lader dig forføre af bekymringen, mister du dit nærvær med omgivelserne. Livet leves så at sige inde i dig selv. Her er hverken nærvær, omsorg eller hjælp til dine omgivelser.

Du kan med fordel lære at have fleksibel kontrol over din opmærksomhed, så bekymringerne ikke tager overhånd. Du kan lære at lade de tanker være, der handler om noget, du alligevel ikke kan gøre noget ved.

Det kræver, at du er bevidst om, hvordan du håndterer dine tanker, når de dukker op. Og har nogle sunde mentale strategier, der hjælper dig. Uden at give afkald på den omsorg, empati og hjælp, du ønsker at give til dem, som trænger.

Bekymringer i sig selv fjerner ikke problemet! Så hvorfor starte bekymringscentrifugen…?

Nu sidder du måske og tænker: ”Ja, det kan hun sagtens sige – har du måske prøvet det selv”? Og hertil kan jeg kun sige: ”Ja. Jeg er også et helt almindeligt menneske, der oplever livets lod, ups and downs, livstruende sygdom, angst, stress, selvmord, dødsfald i nærmeste familie…. Og jeg kan betro dig, at det virker at arbejde med sin mentale sundhed og strategier”.

Du vil opleve at få det bedre, når du accepterer, at du har tanker af forskellig karakter, og du begynder at handle på det, du rent faktisk har indflydelse på og kan gøre noget ved. Og slipper resten…

Vil du have blid, nænsom hjælp til at stikke en kæp i dit bekymringshjul? Så du genvinder overskud til at udvise empati og omsorg for din familie, som har brug for dig? Find inspiration om mine forløb her