Forleden ringede en kvinde, som i sin proces har arbejdet hen imod at have ro, selvværd og tillid til egne kompetencer – i forhold til jobsøgning og ansættelsessamtaler. Hun meldte glædesfyldt tilbage, at hun for første gang i sit liv har været til jobsamtaler med ro i kroppen og fokus på egne ressourcer. Frem for at have bekymringer og katastrofetanker. Kvinden var glad, lettet, taknemmelig – og helt klar til at starte på det nye job, hun netop har erhvervet sig.
Mange er ikke klar over, at der sammenhæng mellem tanker, følelser, kropsreaktioner og adfærd.
Kvinden, jeg arbejdede med, opdagede pludseligt, hvor meget hendes tanker styrede hendes følelser, hendes velbefindende og hendes handlinger – eller mangel på samme.
Kvindens bekymringer, katastrofetanker og negative forventninger om udfaldet af hendes jobsøgning, øgede hendes angst for at mislykkes og fejle. De negative forventninger spændte ben for at gøre en ihærdig indsats. Hun kom i dårligt humør og flere gange havde hun allermest lyst til at give op. Og hun lavede undgåelsesmanøvre…
Hun undgik at:
•Læse jobannoncer
•Opdatere sit cv
•Sende ansøgninger af sted
Strategien var, at hvis hun undgik ovenstående, så blev hun ikke en fiasko – et menneske, der blev valgt fra til en jobsamtale. Det var dét, hun frygtede. Det var forbundet med fare…
Problemet var bare, at hun gerne ville arbejde. Gerne ville tjene penge. Have kollegaer. Bruge sine kompetencer. Gøre en forskel…
Opgaven i kvindens proces blev derfor at lære at flytte fokus til opbyggende tanker og skabe et positivt billede af sig selv – egne ressourcer og kompetencer.
Men allerførst måtte hun på opdagelse i sine tanker… Hun var nemlig slet ikke klar over, hvor meget hendes tankestil var præget af ”alt-eller-intet-tænkning”, ”katastrofetænkning” og ”forvrængninger” af virkeligheden.
Det var en kæmpe ”aha-oplevelse” for kvinden at give sine tanker et kritisk ”servicetjek”- og få bevidsthed om, at tanken tæller i trivsels- og selvværdsregnskabet. Og herfra kunne hun arbejde på at se sit hele ”jeg”.
Læs resten af min blog på Levlykkeligt – og se hvad det var, hun lærte…