Allerede inden eksaminerne havde Mathilde det skidt, så det var tid til et opgør med præstations- og eksamensangst.
Bare ordet ”Eksamen” fik hendes hjerte til at slå hurtigere og pulsen til at stige. Mathilde havde i forvejen vildt dårlig erfaring med at gå til eksamen. I både 1.G. og 2.G. var hun rystende nervøs. Hun havde kvalme, var urolig og drænet for energi. Hendes tanker tog over. De kørte i ring. De kredsede om alt dét, der kunne gå galt. Hun mistede fokus. Glemte pensum. Klappen gik ned ved ”det grønne bord”. Og hun præsterede under det niveau, hun havde til hverdag.
Katastrofetankerne fyldte i læseferien
Mathilde havde mange bekymringer om alt det, der kunne gå galt til eksamen. Både ting hun forestillede sig – og ting, der reelt kunne forekomme.
Det var som om, at hendes tanker kaprede hende. Tog kontrol over hende. Og fjernede hendes fokus fra det, det hele handlede om – nemlig at forberede sig og læse op på pensum. Hun sad ganske vist længe hver dag med pc’en foran sig. Pensumliste og opslagsbøger var lagt klar. Men det var som om, at hun ikke fik noget fra hånden. Og ikke tog noget ind.
Hun stillede også krav til sig selv om at blive siddende på pinden i rigtigt mange timer hver dag. Hun droppede sin træning, glemte at spise og sagde ”nej tak” til sociale aktiviteter med veninderne. For hun ”burde” læse. Hele tiden.
Mathilde kom ind i en ond spiral. Jo mere hun isolerede sig og glemte at tanke sig selv op med god næring, træning og hyggelige timer med veninderne, jo mere havde hun tid til at tænke negative tanker om eksamen.
Overdrevent fokus på kroppens reaktioner
Da eksamensdagen kom, følte hun sig træt. Hun havde overdrevent fokus på alle de tegn og reaktioner, hendes krop viste. Hun havde mest travlt med at få eksamen overstået, så hun kunne stikker af igen. Mathilde var nået til et punkt, hvor hendes fortælling om sig selv var, at hun var sådan én, der ikke kunne finde ud af at gå til eksamen.
Opgør med præstations- og eksamensangst
Så satte Mathilde sig i stolen over for mig. Det var åbenlyst, at hun havde brug for hjælp, så scenariet fra de to forudgående år ikke gentog sig. Sammen fandt vi ud af hvad der skulle til for, at Mathilde kunne få ro på – og præstere, når det gælder.
Vi arbejdede henimod at skabe nogle gode hverdagsvaner. For Mathildes vedkommende handlede det om at planlægge og prioritere sin hverdag, så der både var plads til skole, lektier men også noget sjovt og socialt.
Bagefter arbejdede vi med Mathildes mål for den sidste skoletid inden læseferien og hendes mål for kommende eksaminer. Et realistisk mål der matchede hende – og hendes:
• Behov
• Ønsker
• Kompetencer/styrker
• Ressourcer
Vi kiggede også på, hvordan Mathilde kunne planlægge sine læsedage helt konkret, så hun fik det maksimale ud af læsningen – og samtidig sørgede for at tanke sig selv op løbende; med nærende kost, powernaps og træning.
Tankerne tæller – Mathildes største læring!
Undervejs i forløbet fik Mathilde en række aha oplevelser omkring sin måde at håndtere sine tanker. Mathilde blev klar over, at hun kunne være nok så forberedt, sætte sig nok så mange mål og have nok så mange sunde vaner, men at det ikke battede en pind, så længe hun lod sig forføre at sine bekymrings- og katastrofetanker.
Hun fik derfor værktøjer til at tæmme sine tanker, så hun var i mental topform, både forud for og under selve eksamen. Mathilde lærte bl.a. at:
• Acceptere de tanker, der kommer og lade dem være i fred
• Flytte sit fokus, så hun ikke lader sig kapre af bekymringer og katastrofetanker
• Stoppe overfokusering på sine negative tanker, følelser og kropsreaktioner
• Flytte sin opmærksomhed fra indre selvfokusering til udadrettet fokus, på verden omkring hende
• Finde løsninger på udfordringer, der fylder mentalt
• Bruge krudt på det, hun reelt har indflydelse på – og slippe resten
Sommerfuglene satte hende op!
Til de forskellige eksaminer, oplevede Mathilde, at hun havde en naturlig sund spænding i kroppen, som en slags ”sommerfugle”, der baskede med vingerne. Hun accepterede, at kroppen reagerede og vidste, at det blot var med til at skærpe hendes opmærksomhed, så hun kunne yde optimalt.
Når bekymringerne meldte sig, accepterede hun, at de var der, og hun vendte sin opmærksom henimod det, hun var i gang med. Med andre ord – Mathilde havde ro på mentalt. Og det blev helt afgørende for hende!
Hun fik studenterhuen – det kan du også …
Med stolthed fik Mathilde huen på. Og i dag læser hun på 2. semester af sit drømmestudie.
Har du det ligesom Mathilde havde? Er du klar til et opgør med præstationsangst og eksamensangst? Du kan også tilegne dig viden, værktøjer og øvelser, i et individuelt forløb, skræddersyet til dig. Lær at skabe nye vaner – og gør op med præstations- og eksamensangst.
Fortællingen handler om Mathilde, i 3.G.
Hun gik i individuelt coachingforløb – læs mere – hos Coachingzonen i 2018.
Mathilde havde i alt 7 samtaler.