Det kan have store konsekvenser, når der ikke er fokus stressforebyggende tiltag – på alle niveauer i organisationen.
Der er som regel ret godt styr på, hvordan medarbejdere, der har været stressede i længere tid, kan blive hjulpet. Ofte er tilbuddet stressbehandling enten hos en coach, der – som jeg – har specialiseret sig i stress eller via sundhedsforsikringsordninger. Ikke sjældent, men meget ofte, kombineret med en sygemelding.
De nævnte tiltag i “den røde zone” er nødvendige, men det koster langt mindre – menneskeligt og økonomisk – at fokusere indsatsen allerede i “den grønne og gule zone”. Altså inden længerevarende stress og langtidssygemeldinger overhovedet komme på tale.
For at reducere antallet af alvorlige stresstilfælde og omkostningstunge langtidssygemeldinger kan der sættes ind på forskellige felter. Indsatsen kan både rettes mod den enkelte medarbejder og mod selve arbejdspladsen.
Stressforebyggende tiltag – på individ niveau
Der kan gøres en række tiltag for at fremme den enkelte medarbejders sundhed og kompetencer. Det være sig kurser i kompetenceudvikling og ordninger rettet mod sundhed; kost, motion, velvære.
Og der kan iværksættes tiltag, der giver medarbejderen øget indsigt – i egen mønstre, vaner, værdier – og værktøjer til at forebygge, spotte og håndtere egen stress i hverdagen. Det kan være i form af kurser, coaching eller forebyggende trivselssparringssamtaler med en ekstern rådgiver, in house.
Stressforebyggende tiltag – på arbejdsplads niveau
Det betaler sig at have fokus på både de fysiske og organisatoriske rammer. Sammen med arbejdsvilkårene spiller rammerne en afgørende rolle, når det kommer til at fastholde trivsel og forebygge stress. Arbejdspladsen kan tænke alt ind fra mål og visioner til arbejdstid, ressource-allokering, opgaveløsning og god hverdagsledelse, som bl.a. handler om, at lederen er en god rollemodel, der forebygger, spotter og reagerer på stress, i tide.
Herudover er det gunstigt for trivslen at gøre tiltag, der retter sig mod at skabe en god team-kultur, der er baseret på sunde vaner og normer – både hvad angår kommunikation, samarbejde og støtte. Sunde normer og vaner, der også matcher kroppens biologi og naturlige behov for både at præstere og restituere. Dette er en måde at imødegå præstations-, haste- og brandslukningskultur, der ofte kun peger i en retning – STRESS.
Stressforebyggende tiltag – på alle niveauer i organisationen
Selvom stress er en reaktion, den enkelte medarbejder oplever, så er det vigtigt, at den enkelte ikke bærer ansvaret for det alene. Personlig modstandskraft og robusthed kan ikke kompensere for, at der er udfordringer i samspillet mellem den enkelte og omgivelserne – hvad enten det er noget i kulturen, rammerne eller de sociale spilleregler.
Skal stresskurven knækkes, er det vigtigt at virksomhedens tiltag ikke bliver at have ensidigt fokus på enten “individ niveau” eller på “arbejdsplads niveau”. Det skulle gerne være et både og…
Er der kigget hele vejen rundt? På hvilke felter gør arbejdspladsen allerede en forebyggende indsats?
Hvad kunne der gøres mere af? Og på hvilket niveau – individ eller arbejdsplads niveau?
God fornøjelse med stressforebyggende tiltag – på alle niveauer i organisationen. Læs mere