Magien opstår, når du finder dine styrker i dig selv … Du er god nok – og de gaver (ressourcer, talenter, styrker), DU er født med, er noget!
Det var hovedbudskabet i teatergruppen Mastodonternes fortolkning og opsætning af Ole Lund Kirkegaards klassiker ”Gummi Tarzan”, som jeg så forleden. Det var en absolut velspillet forestilling med gode skuespilpræstationer.
Gummi Tarzan havde en rædselsfuld skoletid. Han kunne ikke løbe på løbehjul, han havde svært ved at læse, hans muskler var små, og han kunne ikke finde ud af at spille fodbold. Gummi Tarzan brugte også meget tid og krudt på at fokusere på, at han ikke kunne spytte ”langspyt”. Det kunne alle de andre seje drenge.
Både Gummi Tarzan selv, hans forældre og hans lærere havde travlt med at sætte fingeren på alt dét, han ikke kunne – og det han ikke var. Det gjorde ham ked af det, og han følte ofte, at han ikke var noget værd.
En dag gik det dog op for ham, at han aldrig ville blive lykkelig og tilfreds, hvis han fortsatte med at sammenligne sig med andre og drømme om at være en anden end dén, han er. Fra den dag turde han stå ved sig selv. Ivan Olsen (som er Gummi Tarzans rigtige navn) og alle hans kvaliteter fik lov at blomstre.
Måske kender du til dét der med at sammenligne dig med de andre? Og have følelsen af kun at være god nok, når du ser ud, som de andre, eller du er god til de helt samme ting?
Men hør her! Du behøver ikke at sammenligne dig med ”Tarzan” – og finde dig selv for lille, for let, for lidt.
Du er ikke Tarzan. Og du skal ikke være Tarzan!
Stop det! Styrk selvværdet…
Du er DIG. Og du ER noget. Du HAR værdi!
Du behøver ikke trække maven ind, klippe håret i en bestemt frisure eller få 12 i matematik for at være god nok.
Du ER god nok!
Uanset hvordan du ser ud, eller hvad du kan præstere.
Pak din indre Gummi Tarzan væk – og styrk selvværdet:
Hent 7 gode råd her:
1. Kig din egen fortælling efter i sømmene. Hvad fortæller du dig selv om dig selv?
2. Arbejd på din fortælling, hvor du har fremhæver de gaver – talenter – styrker, du har
3. Brug dine styrker og talenter i hverdagen – det bliver du glad af
4. Highlight det, der går godt
5. Fejr dine succeser og fortæl gerne andre om dem
6. Når noget ikke lykkes, så brug læringen i næste forsøg
7. Vær din egen bedst ven – og pak din indre kritiker væk
Har du brug for værktøjer og et kærligt skub, så guider jeg dig gerne på vej i 1:1 samtaler – læs mere