Lad mig slå et slag for trivselssparring og stressforebyggelse i virksomheden.
Min kæphest er “tidlig indsats”. Virksomheden kan spare mange penge ved løbende at have fokus på trivselsfremme, mental sundhed og forebyggelse af stress.
Alt for ofte bliver jeg kontaktet, når medarbejdere allerede er kommet ud af trivselszonen og oplever alvorligere stresssymptomer. Og sjældnere fordi virksomheden ønsker at sætte trivsel og stressforebyggelse på dagsordenen.
De økonomiske og personlige omkostninger er tårnhøje. Omkostningerne ved at optimere betingelserne for trivsel og forebyggelse af stress er små, i forhold til de omsiggribende konsekvenser, ved ikke at gøre noget.
Konsekvenserne ved mistrivsel og længerevarende stress blandt medarbejderne kan være højt sygefravær, opsigelser og afskedigelser.
Løbende servicetjek?
Hvor ofte giver du bilen et servicetjek? Når den holder i nødsporet og må bugseres væk? Eller kører du jævnligt forbi tankstationen for at tanke op, smøre og pleje den?
Hvornår tilbyder du dig selv og/eller medarbejdere et servicetjek? Når det kører derud af, eller først når “alarm-lampen” blinker non stop, og nødsporet er blevet en realitet?
Forebyggende trivselssparring – ja tak!
Trivselssparring giver medarbejderen bevidsthed om strategier til at fremme og fastholde trivsel og værktøjer til at forebygge, at akut stress eskalerer. I et trivselssparringsforløb hos Coachingzonen er fokus primært på medarbejderens:
– Adfærdsmæssige og mentale strategier
– Personlige ressourcer, kompetencer og styrker
– Muligheder for at skabe og fastholde flow tilstande i løbet af arbejdsdagen
– Veje til at balancere arbejdsliv og privatliv
Trivselssparring og stressforebyggelse i virksomheden er en god investering!
Det betaler sig at have fokus på medarbejdertrivsel løbende, og der er masser af gevinster ved at investere i trivselssparringsforløb til virksomhedens medarbejder. Læs mere
Når kulturen er sund, og medarbejdere trives, sætter det typisk et positivt aftryk på:
– Kommunikation og samarbejde
– Innovation og kreativitet
– Effektivitet, motivation og performance
– Fravær og antallet af afskedigelser og opsigelser