Der er meget at vinde ved en sund work-life-balance.
Der var tidligere en meget skarpere grænse mellem arbejdsliv og privatliv. I dag er grænserne mere flydende – og for nogen helt udviskede.
Den teknologiske udvikling har sat sine spor. Ikke alene på den måde vi arbejder, kommunikerer og samarbejder, men også på den måde vi lever. Udviklingen har gjort det muligt at være “på” non-stop. Vi kan i princippet være “online” og arbejde hvor som helst, når som helst. Det er på en gang fleksibelt og udfordrende.
Udfordringen ved det “grænseløse” arbejde
Det “grænseløse” arbejde kan komme til at udfordre menneskets naturlige behov for at balancere imellem præstation og restitution, mellem aktivitet og hvile.
Uden en tydelig markering af, hvornår arbejdet starter, og hvornår det ophører, kan arbejdet komme til at fylde rent mentalt, døgnet rundt. Og der bliver ikke sendt et tydeligt signal til hjernen om at holde fri, holde pause, give slip…
Aldrig fri
Nogen mennesker oplever, enten bevidst eller ubevidst, at de aldrig rigtigt har fri. Når tankerne melder sig om arbejdet, er det let lige at logge på hjemmefra, på alle tider af døgnet. Til hverdag, i weekender, i ferier. Bare lige én mail, ét svar, ét opkald mere.
Intet er sort eller hvidt. Sker det en gang imellem, at arbejdet fylder henover hele dagen, så går det nok. Udfordringen er, at det nemt kan blive “normalen” mere end undtagelsen. Og vejer “doing mode” tungere end “being mode”, koster det på balance-kontoen.
Vejen til trivsel og velvære
I min optik er det vigtigt for både trivsel og velvære at sørge for:
- Work-life-balance
- Balance mellem aktivitet og hvile
- Balance mellem “doing” og “being” mode
- Balance mentalt – f.eks. kunne slippe tankerne om arbejde, i fritiden
Gevinster ved en sund work-life-balance
Både du og dine omgivelser, ja sågar din arbejdsplads, kan vinde ved, at du sørger for at opretholde en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Når du arbejder, når du arbejder (enten på jobbet eller hjemme), og holder fri, når du har fri, kan du blandt andet opleve at:
- Have mere overskud
- Være mere nærværende
- Være mere effektiv
- Have større arbejdsglæde
Er din balance kommet ud af kurs?
Synes du, at det er svært at opretholde en sund balance, er du velkommen til at række ud efter min hjælp – her